Sagar Bohnstedt er en garvet foredragsholder og har igennem de sidste elleve år inspireret, underholdt og rykket tusindvis af mennesker. Det er ikke uden grund at man går løftet fra hendes foredrag og betegner hende som en af Danmarks bedste formidlere. Hun formår at bringe det mest komplicerede stof helt ned på jorden og taler til folk i øjenhøjde. Sagar har en medrivende energi og hun smitter sit publikum med sit positive nærvær.
Sagar besidder en dyb psykologisk og spirituel viden, som hun formår at formidle på en meget enkel og håndgribelig måde. Hun er forfatter til bestselleren Neo Feng Shui, Neo Feng Shui på arbejdspladsen og senest romanen Living Between. Sagar startede sin karriere på TV2, som billedjournalist og producer, hun har blandt andet dækket Tour de France og OL i Sydney. Hun var vært og ekspert på DR1 programmet Ryd op i dit liv, hvor hun hjalp danskere til at få et bedre liv. (Det var det med de blå, røde og gule kasser). Hun har optrådt i utallige artikler i aviser og ugeblade gennem årene.
Sagar har en dyb passion for at hjælpe mennesker til at finde deres potentiale og leve det liv de længes efter. Med enkle redskaber og dyb indsigt kan hun på få timer gøre en stor forskel i menneskers liv.
